Hårbølle Mejeri

Tomme de Møn - Tommelille

300,00 kr

En Tomme lavet på mønsk jerseymælk fra Bomgården. Mild, men flot smag.

Hårbølle Mejeri har modtaget hædersdiplom fra Det Danske Gastronomiske Akademi for fremstilling af »fremragende oste«.

Osten blev undfanget på talrige opfordringer til at lave en fast, skærbar ost på Hårbølle Mejeri! I vinteren 2013 tilbragte Per derfor nogen tid på et gårdmejeri i Huesca (sydskråningen af Pyrenæerne), og lærte der en fantastisk presset komælksost at kende.  Den er blevet meget vellykket oversat til Mønsk og – som altid – lavet på Jersey mælken fra ”Bomgården”.

Osten presses på den nyindkøbte ostepresse, der stammer fra en anden af Pers gode samarbejdspartnere i Spanien, det lille gedeosteri, ”El Cabrero de Bolonia”.

Kunderne har døbt osten: ”Tomme” (inspireret af den berømte franske ”Tomme de Savoie”).  Og rigtigt er det at osten har facon og konsistens som en ”Tomme”.  Men kulturen er omhyggeligt udvalgt så osten smager næsten som forbilledet fra Huesca i det nordlige Spanien. En fast ost, naturligvis med naturlig skorpe (en type hvidskimmel til faste oste).

Du får en flot helt skærbar ost kaldet Tommelille, størrelsen varierer noget, den vejer ca. 600-900 gr. 

Ostene leveres indpakket i film. Når du har fået osten hjem, bør du tage filmen af så osten kan ånde. Faste oste skal opbevares i et tørt bombuldsklæde (i 5 graders køleskab), ikke lufttæt. Når der kommer skimmel på overfladen kan den vaskes af med 5% saltvand, eller blot børstes af. 

Ingredienser

Jerseymælk, salt, mælkesyrekultur, osteløbe.

Næringsdeklaration

per 100 g

Energi 1985kJ / 479 kcal

Fedt 40 g

- heraf mættede fedtsyrer 25 g

- heraf enkeltmættede fedtsyrer 8,9 g

- heraf flerumættede fedtsyrer 1,1 g

Kulhydrat 1,7 g

Protein 33 g

Salt 1,1 g

HAR DU SET HER?

🛒 Bestil dine råvarer senest tirsdag kl 12    👨🏽‍🌾 Herefter vil gårdene høste dine varer    🚲Vi leverer hjem til dig torsdag kl 15-21 (eller pick-up fra kl 16)