Levering torsdage i Københavnsområdet. Bestil senest onsdag kl. 12. Levering: 49kr - Gratis over 750 kr. Læs mere.

Knuthenlund

Den Grønne Verden

Den Grønne Verden er en nyetableret virksomhed med store ambitioner om at genoplive den oprindelige køkkenhavetradition i et større format. Den Grønne Verden vil være blandt de fremmeste af de grøntsags- og urtebrug i Danmark der drives efter ambitionen om produkter af højeste kvalitet. Foreløbig er stedet under omlægning til økologi. 

Gert har sammen med sin søn - også jovialt kaldet Guru-Gert med henvisning til hans omfattende og opbyggelige historier - har altid arbejdet med jorden. Sønnen Asger er uddannet kok og er således med til at sikre forbindelse mellem de enestående grøntsager og de kvaliteter der efterspørges på toprestauranterne. Der dyrkes grøntsager, krydderurter, spiselige blomster, det hele med sans for smag og den særligt delikate oplevelse.

Passionen, ansvarligt dyrkede råvarer og den enestående smag udgør fundamentet for Den Grønne Verden. Den Grønne Verden drives som et stort havebrug med vægt på kredsløb, jordens eget liv, og det gode håndværk i marker og bed - det giver bedre produkter og et brug der bygger jorden op i stedet for at nedbryde den.  

Se vores produkter fra Den Grønne Verden 

Tilbage til toppen