Det er blevet nemmere at få adgang til fødevarer. I dag kan vi købe mange forskellige slags råvarer stort set hele året. Og på mange forskellige måder: Både helt færdiglavede madretter eller råvarepakker med detaljerede instruktioner er kommer frem. 

Frisk fra Gårdens produkter er anderledes fordi kvaliteten er anderledes. Vi går efter den høje kvalitet og smag der kommer af at prioritere ultrafriske produkter i sæson fra små lokale producenter. Vi bruger som regel under 24 timer på rejsen fra jord til dit bord. Vi lægger vægt på en ansvarlig produktion og godt håndværk der understøtter kvaliteten. Det betyder for eksempel at at det tager længere tid at gro en gulerod. Eller opdrætte en kylling. Det giver ikke bare et rigere næringsindhold i råvarerne - det giver også en bedre smag.

Adam Grønlykke Mollerup udvælger vores produkter. Adam er opvokset i en fødevarefamilie. (Da han blev født som det første barnebarn deklarerede morfar Sven, at så måtte han jo lave en chokoladefabrik for at glæde den lille ny. Det blev så starten på Summerbird...)

Adam vil gerne smagen, næsen og sansen for de gode fødevarer. For at vi sammen kan stimulere produktionen af flere endnu bedre fødevarer.

Det er et fair spørgsmål. Men jo først og fremmest fordi vi sælger enestående gode produkter, dyrket eller tilvirket med godt håndværk. I dag koster det mere at producere tingene ordentligt - ofte fordi mange udgifter i industriel produktionen skubbes videre ud i samfund og økonomi.

Du kan sikkert godt finde både økologiske (og konventionelle) produkter der er billigere end vores. Men det er vigtigt at vide hvad du sammenligner: Vi tager ansvar for hele værdikæden, hele vejen fra det spirer hos producenten og frem til køkkenbordet. 

Det virkelige spørgsmål er hvordan det kan være at vi har accepteret rammebetingelser for fødevarer, der i den grad gør det svært for dygtige og ansvarlige producenter at eksistere? Og lige så vigtigt, gør det svært for ansvarlige forbrugere at træffe et oplyst valg.

Hvis vi skal sammenligne en økologisk blomme fra Spanien med en økologisk blomme fra Nordsjælland skal vi kigge på mange ting. Vigtigt er naturligvis hvordan den smager? Hvilken sort dyrkes? Hvilket næringsindhold har den?  Men også om det er de samme regler for fx brug af sprøjtemidler? (en spansk blomme kan dyrkes EU-økologisk med flere godkendte sprøjtemidler) Er der en tillidsvækkende styring af det lokale økosystem fx mht vand og jordkvalitet? (Der er flere steder meget store regionale problemer med udtørring af vandreservoir og reduceret jordkvalitet) Hvordan har man arbejdet lokalt med biodiversitet? Er der nogen reel håndhævelse af de lokale regler - både om økologi og om arbejdskraft? (flere steder i Sydeuropa arbejder illegale migranter til lønninger og under arbejdsforhold vi hverken vil understøtte eller konkurrere mod). Spørgsmålene går selvfølgelig ikke bare på Danmark vs Spanien men på tværs af produkter og producenter i alle lande i det hele taget. 

Med andre ord: Det er vigtigt at vi står sammen om at insistere på gennemsigtighed i værdikæden, så vi som forbrugere får et reelt grundlag for at sammenligne hvad vi betaler for - og hvornår vi er med til at sende regningen videre til næste generation. Og derefter skal vi konkurrere på priser!

Det kommer an på hvilke produkter det er. Vi skriver helst så meget som muligt på de enkelte produkter. For produkter i sæson leveres de i udgangspunktet under et døgn efter at de er høstet. For råvarer uden eller uden for sæson - f.eks. gulerødder efter at de er taget op af jorden - leverer vi altid så friskt som muligt fra den seneste sæson. Hvad det så betyder, varierer. Det skriver vi selvfølgelig tydeligt på de enkelte produkter. Det gælder også fx kød fra frost, oliven, krydderurter, tørret frugt, eller andre varer med en udvidet holdbarhed. Vi får friske mejerivarer hver uge. 

Vi sælger ikke dårlige produkter. Vi sælger kun produkter vi gerne vil spise selv. Vi undgår industriens forarbejdningsmetoder og kemiske behandling af fødevarer. Vi undgår produkter der er skadelige for vores sundhed, natur og mijø. Og mens man altid kan diskutere, kritisere og gradbøje står vi på mål for vores udvalg. 

Det korte svar er, det gør vi ikke.

Vi støtter fuldt op om en datadrevet udvikling af et bæredygtigt fødevaresystem. Men detaljerede miljø- og klimaaftryksberegninger vil være uforholdsmæssigt tungt for en lille virksomhed som vores.

TIl gengæld er vi meget bevidste om proportionerne i aftrykkene på tværs af vores værdikæde og isaer de forskellige produktionsmetoder der anvendes på tværs af producenter og produkter. Her er det nemt at sikre fokus på at udvælge de rigtige varer og sikre at den merværdi der ligger i den ansvarlige produktion kommer frem.

Det betyder at vi hellere vi have varer fra den lille ildsjæl end fra den store industribonde. Selv om han også kan lave fine økologiske varer. Det betyder f.eks. også at vi sikrer levering via elbiler og ikke dieselbiler. Det er de centrale valg i de enkelte led af kæden vi lægger vægt på - ikke målinger som sådan.

Dette er også udgangspunktet for vores mærker om aftryk på de forskellige områder.

Vi elsker at spise godt. Vi spiser med afsæt i de lokale råvarer i den danske sæson, men inspireret af vores omverden - særligt Europa der er vores udgangspunkt. Og derfor har vi også varer fra Europa, når de er gode der. Vi vil hellere spise tomater der er modnet i solskin end tomater modnet under UV-lys i et dansk drivhus.

Lokalt kan både være en geografisk nærhed - et antal kilometer. Det kan også være en nærhed på kulturen, produktet og produktionsformerne. For os betyder det lokale at du kan smage det nære og det særlige.

Isabelle er fransk, opvokset i Grækenland og med flere indgange til lokale fødevareproducenter dernede. Derfor kender vi flere rigtig dygtige producenter som vi har indledt samarbejder med, fordi vi ved hvordan de arbejder.

Og i forhold til CO2 kommer det største aftryk fra europæiske fødevarer transporteret via land typisk fra selve produktionen, ikke fra transporten. Derfor er udvælgelsen af producenterne og indsigten i hvordan der produceres helt afgørende.

Det er forskelle som du kan smage.

Det er rigtigt at biodynamiske og økologiske landbrug ofte har 10-20% lavere udbytte per hektar end konventionelle landbrug. Det er derfor også helt isoleret set rigtigt at konventionelt landbrug derfor set fra skrivebordet er mere klimavenligt.

Det er dog også uafviseligt at de intensive industrielle dyrkningsformer har resulteret i en markant degradering af bl.a. jordkvalitet, biodiversitet og vandressourcer og næringsindhold - med varierende kritikalitet på tværs af kloden. Overudnyttelsen er ikke holdbar.

Det giver ikke mening at planlægge ud fra et fødevarebehov defineret ud fra en fremskrivning af af vores nuværende produktion og forbrug med flere mennesker. Vi bruger i dag ca 80% af vores landbrugsareal til husdyrføde. Vi smider i dag godt og vel en tredjedel af al den mad der produceres ud.

Vi skal udvikle en mere bæredygtig fødevareproduktion - på klima, miljø, biodiversitet, sundhed, madglæde og kvalitet, samt relationen mellem producenter og forbrugere. Et nyt fødevaresystem med mere direkte adgang til lokalt producerede råvarer i sæson er en vigtig del af vejen frem

Økologi både et bredt begreb og en mærkning med afsæt i EUs økologiforordning. Det danske Ø-mærke er højt respekteret på grund af en grundig statslig håndhævelse af reglerne. I andre EU-lande varetages kontrollen af organisationer eller private. Udformning og udmøntning af reglerne varierer på tværs af EU-landene.

Biodynamik er ligeledes både en filosofi og en mærkning. Biodynamiske varer skal leve op til alle økologireglerne - og så en række skærpede regler oveni. Dyrkningskravene der går ud over økologikravene er bl.a.:
- Krav om faste biodiversitetsfremmende tiltag på mindst 10% af bedriftens areal,
-Ingen brug af gylle fra konventionelle landbrug,
-Der gødes med kompost baseret på bl.a. urter, kogødning og kisel,
-Drøvtyggere skal indgå i bedrifterne for at styrke liv og biodiversitet,
-Kalve og køer må ikke afhornes til gavn for bl.a. kvaliteten af deres mælk og kød,
-Dyr må ikke fodres med konventionelt dyrket foder, ej heller tilsat fiskemel eller enzymer,
-Der må ikke anvendes GMO-lignende cellemanipuleringer eller bruges UVC lys.

Regenerativt landbrug er en mere åben term, der kan dække over en eller flere forskellige dyrkningspraksisser, herunder f.eks. øget variation i sorter og sædskifter, varierede flerårige afgrøder, pløjefri dyrkning, og holistisk afgræsning mhp at øge jordens kulstofbindingsevne og biodiversitet.

Særligt mulighederne for effektivt at øge jordens evne til at binde kulstof har været genstand for tilbagevendende debat, både landbrugsfagligt og videnskabeligt.


Se mere her:
https://okologi.dk/
http://www.biodynamisk.dk/
https://regenerativ.dk/

Vi bruger helst så lidt emballage som muligt. Men vi er nødt til at bruge flere slags emballage af hensyn til både fødevarekvalitet og minimering af risiko for krydskontaminering af fødevarer.

Vi er f.eks. nødt til at bruge indlægsposer af hensyn til fødevarehygiejne - og vores kødprodukter er vakuumpakket i plastik.

Der sker meget på dette område og vi scanner løbende markedet for nye typer mere bæredygtig emballage og bedre pakkeløsninger. Tag gerne fat i os hvis du har gode forslag.

Vi regner med dig til at hjælpe os med at vi så vidt muligt kan genbruge materialerne og i øvrigt bortskaffer dem så hensigtsmæssigt som muligt.