Linser for liver er historien om far og datter, Jørgen og Ditte, der sammen har lavet en dansk produktion af den velsmagende kilde til protein og fibre. Jørgen dyrker linserne på Samsø og Ditte tager sig af salg og den videre forarbejdning til bl.a. linsemel. Produktionen er ny, og først i 2019 blev den første høst af linser klar, den gang under omlægning til økologi.
Vi har just fået de første linser tilsendt, det er høsten fra 2020 der nu er blevet færdigrenset og er klar til at komme i gryderne!