Små søde friskhøstede cherrytomater til dine salater. De er aflange og af sorten Velanidi. De dyrkes og høstes ved håndkraft og smager af Kretas varme jord og sol.
Tomaterne kommer fra Palaiohori, en lille landsby ved kysten i det sydvestlige Kreta. Manolis har en lille produktion af tomater og agurker og har arbejdet med økologi i over 20 år. Henover vinteren dyrkes de i ikke opvarmede drivhuse for at beskytte planterne mod regn og vind.