
Friske, velsmagende mandler med en helt perfekt sødme høstet nu i det sene efterår.
Vores økologiske mandler kommer fra Yiannis i Serres i det nordlige Grækenland. Mandlerne er oprindelig en amerikansk sort, Texas, små, runde og flade og med en halv-hård tyk skal, med en særlig perforeret karakter. Du kan stort set smuldre skallen væk uden en nøddeknækker!
De er ikke bare lækre, men også superhyggelige at spise som nødder sammen med frugt som en sund dessert. På grund af deres smag anvendes denne sort generelt til konditori, desserter og marcipan.