Pick-up og levering torsdag i Københavnsområdet. Bestil senest onsdag kl. 12. Levering: 49kr - Gratis over 750 kr. Læs mere.

økologisk kiwi grækenland
øko kiwi
øko kiwi
  • Indlæs billede til gallerivisning økologisk kiwi grækenland
  • Indlæs billede til gallerivisning øko kiwi
  • Indlæs billede til gallerivisning øko kiwi

Økologiske kiwifrugter - 1 kg

Normalpris
45,00 kr
Udsalgspris
45,00 kr
Normalpris
Udsolgt
Pris pr. stk.
pr. 
Inklusive moms. Levering beregnes ved betaling.

30 tilbage

Kiwien er en fantastisk lille frisk-skarp frugt, sprængfuld af både smag og bl.a. C- og K-vitamin. Du kan bruge den i salater, til desserter eller bare som en sund snack. Du kan også bruge den i varme retter, som den søde-syrlige ledsager.

Og nej, kiwier behøver bestemt ikke at komme fra hverken New Zealand eller Chile - vi producerer fantastiske kiwier i Europa. Vores kiwier kommer fra Adonis, en økologisk ildsjæl fra Pieria i det nordlige Grækenland. Han har overtaget den produktion der har været i familien i flere generationer og dyrker forskelligt varieret frugt og grønt. Piera var et af de første steder i Europa hvor kiwien blev introduceret, netop pa grund af det meget egnede klima.

Når Adonis kigger på kiwier kigger han på farven og formen. Farven angiver hvor meget sol den har fået - hvor "solbrændt" den er. Formen er normalt oval og rund, men kan være hvad som helst i mellem. Modsat konventionelle kiwier kan du her forvente en større variation i både størrelse og form.

Kiwierne er af sorten Hayward der har en fin balance mellem det sure og det søde. Det er en af de første kiwier der blev introduceret i Europa og den betragtes stadig som en af de bedste. 

Kiwierne høstes i sæsonen, fra oktober henover november. I modsætning til de fleste andre frugter, modner kiwien videre efter høst. Vores kiwier høstes når de er fuldt udviklede på træet - dvs når sukkerindholdet i dem er højt nok. De kan herefter i princippet opbevares på køl i flere måneder. Hvis de i stedet opbevares ved stuetemperatur fortsætter modningsprocessen, således at du efter et par uger har fine, fuldmodne bløde og søde kiwier. Da vores kiwier er friskhøstede er de sure efter plukningen og skal de færdigmodnes før de er helt spiseklare. Da kiwier er følsomme overfor ethylen færdigmodnes kiwier hurtigere, hvis de opbevares sammen med anden frugt og grønt. 

 

 

 

Tilbage til toppen