Så har Jakob fra Lammehave slagtet et par af sine fantastiske både søde og velsmagende lam igen - og vi har fået lov til at tilbyde jer det.
Det er økologisk lammekød fra Lammehave Økologi.
Jakobs får går frit ude når vejret tillader det på det nordlige Falster og har saftigt og smagfuldt kød. Vi har fået det opskåret i følgende:
- Lammekølle (perfekt til den store ovnstegning)
- Lammemørbrad (skal bare lige vendes på panden)
- Lammeculotte (det øverste af køllen skåret fra) (delikat i simreretter)
- Lammebove (også velegnet til simreretter, gerne i store marinerede stykker)
- Lammeryggen skåret op i koteletter (perfekt til pandestegning)
Se vægt og pris på de enkelte udskæringer. Bemærk at prisen per vægt er med ben og en ca angivelse - den kan både være større og mindre end angivet her, da vi ikke kender den endelige størrelse på udskæringerne før vi har dem vejet af fra slagteren.
Leveres fra frost. Husk at kødet skal tø langsomt op god tid i forvejen.
Fedtindholdet varierer efter de enkelte dyr og udskæringer.