
Friskhøstede økologiske klementiner direkte fra træerne 🍊🍊🍊
Sæsonens første supersaftige klementiner er høstet nu! Vi får dem sendt op til os dagen efter at de er plukket ned fra træerne. Denne sort er med få kerner og er nem at skrælle.
Det er de to brødre Andreas og Thodoros der har citronplantagen i Argolida regionen på Peloponnes, et område særlig kendt for sine høje kvalitet af citrusfrugter. Andreas og Theodoros har været en del af Thessalonikis økologiske kooperativ de sidste to årtier.