
Fine delikate og friskopgravede porrer fra det nordlige Grækenland. Giannis har produceret økologisk de sidste to årtier sammen med sin far. Faren begyndte oprindeligt deres lille familiebrug da han insisterede på at familien kun skulle spise gode og rene fødevarer. Sådan startede hvad der i dag er blevet til deres levebrød i dobbelt forstand, med en lille, men god produktion af forskelligt økologisk grønt og frugt.
I vintersæsonen dyrkes der i tunneller for at beskytte mod vind og regn - i denne vinter har der både været intens regn og frost, men porrerne er stærke og fulde af smag og kraft.